Hjemmeside Sange Matematik Privat Links Om ugle.dk
|
Jørgen Ebert Hjemmeside Sange Matematik Privat Links Om ugle.dk |
Ophavsret H. C. Andersen P. A. Heise Melodi
H. C. Andersen var som bekendt en ivrig turist, der rejste rundt i hele Europa. Nærværende sang er i al beskedenhed skrevet en sommerdag i 1859 på en rejse fra Randers til Viborg, - en egn af Jylland, som er rig på fortidsminder. Fjerde vers kræver en forklaring. Ved bestemte temperaturforhold kan man på heden opleve luftspejlinger. Horisonten kan da sitre på en måde der minder om en flok geder som springer af sted gennem lyngen. Man sagde at det var Loke der drev sin hjord. I samme vers varsles hedens opdyrkning og nutidens hæmningsløse flytrafik.
Jylland mellem tvende have
Tekst: H. C. Andersen, 1859
Melodi: P. A. Heise, 1860
Jylland mellem tvende have
som en runestav er lagt,
runerne er kæmpegrave
inde midt i skovens pragt,
og på heden alvorsstor,
her, hvor ørknens luftsyn -
ørknens luftsyn bor.
Jylland, du er hovedlandet,
højland med skov-ensomhed!
Vildt i vest med klittag sandet
løfter sig i bjerges sted.
Østersø og Nordhavs vand
favnes over Skagens -
over Skagens sand.
Heden, ja, man tror det næppe,
men kom selv, bese den lidt:
lyngen er et pragtfuldt tæppe,
blomster myldre milevidt.
Skynd dig, kom! om føje år
heden som en kornmark -
som en kornmark står.
Mellem rige bøndergårde
snart dampdragen flyve vil,
hvor nu Loke sine hjorde
driver, skove vokse til.
Briten flyver over hav,
gæster her prins Hamlets -
her prins Hamlets grav.
Jylland mellem tvende have
som en runesten er lagt,
fortid mæle dine grave,
fremtid folder ud din magt,
havet af sit fulde bryst
synger højt om Jyllands -
højt om Jyllands kyst.
| Jørgen Ebert |